Du er her:

Uddannelsesparathed

Uddannelsesparathed

Uddannelsesparathedsvurdering er en proces

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

Skolen indberetter vurderingsgrundlaget

UPV omfatter alle elever i folkeskolen, den kommunale ungdomsskole, friskoler, private grundskoler (frie grundskoler), efterskoler og frie fagskoler. Uddannelsesvejlederen foretager vurderingen sammen med skolen første gang i midten af 8. klasse, efterfølgende revurderes eleverne i slutningen af 8. klasse og der foretages en opfølgning i 9. og eventuelt 10. klasse. Skolen indberetter vurderingen på optagelse.dk.

Tre kriterier indgår i vurderingen

Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes uddannelsesparat.

  • Faglige forudsætninger
    I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskaraktererne. Karakterkravet er dog 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse.
    I 9. og 10. klasse vurderes eleven i forhold til de ønskede uddannelser.
    For elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, skal gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik være mindst 02. Hertil kommer at folkeskolens afgangseksamen skal være bestået.
    For elever, der ønsker en gymnasial uddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for de faglige forudsætninger.

For elever, der ønsker en HF direkte fra 9. klasse, skal karaktergennemsnit være mindst 4,0 fra de lovbundne prøver.

For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor.

  • Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.
  • Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.
  • Praksisfaglige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: praktiske færdigheder og kreativitet, arbejdkendskab, værkstedsfærdigheder, færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed, færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

 

Ikke-uddannelsesparat

Ikke-uddannelsesparate elever skal – udover den kollektive vejledning – i 8. og 9. klasse have særlig støtte til at blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

Elever, som i 8. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparate, skal i 8. og 9. klasse have en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats for at understøtte, at de kan være uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

For elever i folkeskolen og i kommunale ungdomsskolers heltidsundervisning består den særlige vejledningsindsats blandt andet af individuelle eller gruppebaserede vejledningsforløb og deltagelse i obligatorisk brobygning i 2-10 dage. Skoleindsatsen kan eksempelvis bestå af særlige forløb i dansk og matematik. UU er ansvarlig for vejledningsdelen og skolens leder for skoledelen. Der er tale om en fælles indsats, som skole og UU samarbejder om.