Du er her:

Karriereguiden

KarriereGuiden

Velkommen til ”KarriereGuiden” – ungdomsuddannelser i Region Sjælland. En god uddannelse er nødvendig for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der hele tiden er under forandring.

Nogle uddannelser forsvinder, nye opstår, indhold og krav ændres. Det kan derfor være vanskelig at skaffe sig et ordentligt overblik over mulighederne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. KarriereGuiden giver dig overblik over alle ungdomsuddannelserne i Region Sjælland. Du kan sammenligne indhold og krav på de uddannelser, der interessere dig.

Stort set alle elever i de ældste klasser i folkeskolen, på private skoler og ungdoms- og efterskoler i Region Sjælland modtager ”KarriereGuiden”.

Som forældre spiller I en vigtig rolle, når jeres barn skal træffe sit uddannelsesvalg efter grundskolen. Derfor opfordrer UU Guldborgsund jer til at orientere jer i KarriereGuiden. Krav og indhold på ungdomsuddannelserne er hele tiden i bevægelse og har helt sikkert ændret sig, siden I selv valgte uddannelse, og derfor er KarriereGuiden et rigtigt godt supplement for samtalerne med jeres barn.

Hvis jeres barn er uddannelsesparat, er det jeres ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. I får information om processen direkte i e-boks fra Undervisningsministeriet. I kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på facebook eller hos eVejledning.dk

Klik her